KORAL25 – Reglement

1. Deltagere

1.1 Alle med tilknytning til Danmark kan deltage i konkurrencen. Det inkluderer danskere, grønlændere og færinger, samt alle bosat i Danmark, Grønland eller Færøerne.

1.2 Deltagere skal være født efter d. 01/09/1995

1.3 Hver komponist kan kun deltage med ét værk. Hvis flere komponister samarbejder om et værk, kan de kun deltage med dét værk.

2. Krav til tilmeldte værker

2.1 Kun nye, originale værker, der ikke har været opført eller udgivet før d. 01/03/2026, kan blive indsendt til konkurrencen.

2.2 Værkerne skal være skrevet i 2024 eller 2025.

2.3 Værkerne skal være skrevet for a cappella kor og overholde følgende krav:
2.3.1 Værket skal være skrevet for firstemmigt blandet kor; SATB, dog er kortere sektioner af op til ottestemmigt kor tilladt; SSAATTBB.
2.3.2 Instrumentalt akkompagnement er ikke tilladt.
2.3.3 Værkets varighed skal være mellem 4 og 6 minutter og skal fremgå af værkets forside.

2.4 Konkurrencen er anonym. Komponistens navn må ikke fremgå af partituret.

2.5 Tekstvalget er frit (se dog pkt. 4.2.3 & 4.2.4)

2.6 Partituret skal være letlæseligt og klar til brug.

2.7 Juryen vil i deres bedømmelse lægge vægt på følgende:
2.7.1 Sammenhæng mellem tekst og musik.
2.7.2 Originalitet og kunstnerisk værdi.
2.7.3 Passende sværhedsgrad for gode amatørkor.
2.7.4 Håndværk.

3. Præmier

3.1 Juryen udvælger 5 værker blandt de tilmeldte, og uddeler blandt de 5 én guldplacering, én sølvplacering og tre bronzeplaceringer.

3.2 Alle komponister der modtager en placering, får deres værk opført til priskoncerten d. 01/03/2026, og modtager derudover:
3.2.1 En lyd & video liveindspilning i professionel kvalitet fra priskoncerten.
3.2.2 Et skræddersyet mentorforløb til at fremme deres kompositoriske virke.
3.2.3 Guldplacering; 30.000kr., og værket programsat og opført af Ars Nova i deres ’26-’27 sæson.
3.2.4 Sølvplacering; 15.000kr.
3.2.5 Bronzeplacering; 5.000kr.

3.3 Til priskoncerten vil der desuden blive uddelt en publikumspris på 10.000kr.

3.4 Hvis flere komponister samarbejder om et værk der vinder en placering, vil præmien blive delt ligeligt mellem alle ophavere.

4. Deadline, ansøgning og dokumenter

4.1 Alle deltagere skal udfylde tilmeldingsformularen på koralkonkurrencen.dk senest d. 31/08/2025 kl. 23:59.

4.2 Følgende skal sendes til konkurrence.koral@gmail.com senest d. 31/08/2025 kl. 23:59:
4.2.1 Værkets partitur i PDF format.
4.2.2 Dokumentation for deltagerens alder.
4.2.3 Hvis værkets tekst er på andet sprog end dansk eller engelsk, skal der vedlægges oversættelse af teksten og evt. en vejledning til udtale hvis nødvendigt.
4.2.4 Ved brug af beskyttet tekst skal der vedlægges dokumentation for tilladelse til denne brug.
4.2.5 Hvis citationer af beskyttet musik benyttes i værket, skal der vedlægges dokumentation for tilladelse til denne brug.

4.3 Der skal desuden vedlægges en lydfil af værket i mp3 eller wav format, som f.eks. kan være indspillet på klaver, af et kor, eller produceret af et nodeprogram.

5. Konkurrencens forløb

5.1 Efter deadline for tilmeldinger vil juryen bedømme de tilmeldte værker.

5.2 Primo november vil juryen have nået en afgørelse, og alle deltagere vil blive informeret om hvorvidt de har modtaget en placering.

5.3 Til priskoncerten d. 01/03/2026 i Sankt Hans Kirke i Odense, vil værkerne der har modtaget en placering blive uropført, og det vil blive annonceret hvilken af de tre placeringer værkerne har modtaget.

6. Andre regler

6.1 Ved tilmelding til KORAL25 accepterer komponisterne følgende:

6.1.1 Konkurrencens regler som beskrevet her.
6.1.2 At KORAL forbeholder sig retten til at opføre de tilmeldte værker der modtager en placering til priskoncerten.
6.1.3 At KORAL deler partitur og demo-indspilning med de kor som KORAL samarbejder med ifm. priskoncerten.
6.1.4 At KORAL optager værkerne der modtager en placering, og bruger optagelsen til promovering af værkerne og konkurrencen.
6.1.5 Ophaveren overdrager ikke yderligere rettigheder til KORAL.

Logo - KORAL